Mig & Maarum Cup
OBS: Distrikt 12 afvikler ikke Mig & Maarum Cup i 2011
Dressur pokalen fra Mig & Maarum:
Pokalen er en vandrepokal, der ikke kan vindes til ejendom. Konkurrencen rides i klasse LA1 og løber hvert stævneår over 2-3 stævner, hvoraf 1 stævne kan være indendørs. Klubdressurdommere må ikke benyttes. Startberettiget er heste med 0-10 point på tidspunktet for ordinær anmeldelsesfrist til det første stævne. Når ekvipagen har startet i første stævne, er denne startberettiget i efterfølgende afdelinger. Startberettiget er ryttere, der i det pågældende stævneår ikke har startet klasser af sværhedsgrad 3 eller højere ved C-stævner eller startet ved B- og A-stævner. Ingen rytter kan deltage på mere end en hest.
Hvis en klasse har mere end 32 startende, skal klassen deles i afdelinger efter sædvanlige regler. Vinder af pokalen er den ekvipage, som sammenlagt opnår flest placeringspoint i henhold til nedenstående tabel. Opnår flere ekvipager lige placeringspoint, lægges placeringen ved det sidste stævne til grund for den endelige placering. Giver dette ikke noget resultat skal der foretages en omridning af de ligeplacerede ved det sidste stævne.
Placeringspoint:
Nr. 1 = 5 point
Nr. 2 = 4 point
Nr. 3 = 3 point
Nr. 4 = 2 point
Øvrige placeringer = 1 point
Pokalen overrækkes ved finalestævnet.
-->